P 111/07: Trafikken i København

Vi ruller i vei - men vet ikke hvor.

De aller fleste bibliotek står i dag overfor en dobbelt oppgave: det fysiske rommet og de virtuelle tjenestene må utvikles samtidig. Hvordan dette konkret skal gjøres, må utforskes. Før vi kan jakte på svaret, må vi finne spørsmålet.

Cykler og iskrem-bildet fra Flickr har kommentarer - inne i bildet! Morsomt.

Vi har mange valgmuligheter og lite erfaring å støtte oss på. Ideene florerer. Det samme gjør motforestillingene. Men noe vi i hvert fall kan sørge for underveis, er

• å hente inn relevant empiri
• å gjøre små eksperimenter

Danskene ligger som vanlig litt foran i løypa - hvis jeg kan bruke en slik metafor i et flatt og snøfattig land. “Foran på sykkelstien” er kanskje mer korrekt.

Tell trafikken

De har i hvert fall vært tidlig ute med trafikktellinger og mer kvalitative undersøkelser av brukernes atferd på biblioteket. En rapport fra 2004, Brugernes adfærd på folkebibliotekerne , gir en svært interessant kartlegging av ulike brukertyper og bruksmåter - på nitten lettleste sider.

Den danske bibliotekstudenten Laura Winding har nylig undersøkt hvordan publikum bruker hovedbiblioteket i København. Hun kombinerte trafikktellinger, kvalitative intervjuer og skjulte observasjoner - og identifiserte en rekke ulike typer av lånere:

• tryghedslåneren, der holder sig til det, han kender,
• surrogatlåneren, der gerne tager noget andet med hjem, når han ikke lige finder det planlagte,
• den målrettede låner, der kun kommer efter det planlagte,
• supplementslåneren, der gerne lader sig friste,
• impulslåneren, der er helt åben over for tilbud
• og den potentielle låner, der egentlig kun kommer for at læse avisen.

Utstilling og inspirasjon

Undersøkelsen rettet seg mot brukere som var på jakt etter DUS - altså dansk og utenlandsk skjønnlitteratur . Den viste - sier bibliotekskolens nettsted at

den fysiske samling af bøger og måden de udstilles på betyder meget for de forskellige låneres (impuls)valg af bøger. Det at gå rundt mellem bøgerne på det fysiske bibliotek er en oplevelse i sig selv, som mange brugere ikke kan undvære.

Det er lite som tyder på at lånerne oppfatter det fysiske og det virtuelle bibliotek som en helhet.

Mange bruger den elektroniske base til at checke, reservere og forny deres lån, og inspiration til videre læsning sker ikke i særlig høj grad via bibliotekets hjemmeside. Det er fortsat trykte medier eller menneskelige ressourcer (venner, kolleger, undervisere mv.), der er den foretrukne inspiration.

Flere sofaer

Biblioteket opfattes både som et sted til fordybelse og et sted, hvor man får oplevelser. Lånerne er tilfredse med den kompetente og venlige betjening, de får fra bibliotekarerne og efterspørger ikke mere opsøgende virksomhed fra deres side.

Men en del kunne godt tænke sig flere sofaer!

Laura Winding har en rekke forslag til bedre formidling - for eksempel:

• trykte personlige anbefalinger fra bibliotekaren
• flere udstillingsreoler,
• reklame for virtuelle læsekredse,
• sms-service med bibliotekets særtilbud,
• opsætning af plakater, der viser hvordan man bruger søgemaskinen,
• indscanning af for- og bagsider,
• lydfiler til bibliotekets hjemmeside

Ressurser

Eksterne

• Laura Winding. Brugerne i DUS – en adfærdsbaseret brugerundersøgelse med fokus på folkebibliotekets samlede ressourcer
• Brugernes adfærd på folkebibliotekerne. KL’s trafiktælling 2004. - 19 sider. Omfattende og meget interessant kartlegging av ulike brukertyper og bruksmåter.

Plinius

• Gjør det enkelt: forsida fram! Om utstillingsteknikk - og studenter som kunnskapsprodusenter
• Kommunale brukerundersøkelser - og bibliotekene. En kort oversikt.

VEDLEGG

Windings overordnede problemstilling var:

• hvilke af bibliotekets samlede ressourcer (fysiske, menneskelige, digitale) benytter brugerne og hvordan?
• hvordan kan ressourcerne og deres indbyrdes formidlingsveje tilpasses de forskellige typer af biblioteksbrug?

Rapporten har en svært nyttig bibliografi, med referanser og lenker til en rekke empiriske studier. Oppgaven holder forøvrig et imponerende nivå - og fikk en pris for beste studentoppgave (i det avsluttende 7. semester) høsten 2006.