P 81/08: Barn og foreldre på biblioteket

Den aktuelle danske rapporten - fra februar 2008 - om Fremtidens biblioteksbetjening af børn er det vel verdt å lese.

Et nøkkelresultat: når foreldre oppsøker bibliotek, gjør barna det samme. Når de ikke oppsøker bibliotek, gjør heller ikke ungene det.

Kunstnerduoen Bosch og Fjord har spennende tanker - og morsomme illustrasjoner - om bibliotekdesign for barn.

Rum med den rette indretning kan f.eks. stimulere til nytænkning, nye omgangsformer, nye læringsmetoder og nye måder at organisere sit arbejde på

Høyt faglig nivå

Det faglige nivået ligger høyt.

Riktignok har Finland høyere utlåns- og besøkstall - og jeg kan ikke vurdere den finske debatten som foregår på finsk. Men mitt inntrykk er at Danmark har den mest reflekterte (avanserte, sofistikerte) fagdebatten om bibliotek i Europa.

Den nye rapporten forener solid empiri og innsiktsfull samfunnsanalyse med poengtert og utadrettet formidling. Den tar opp en rekke problemstillinger som knapt har blitt berørt i Norge. De kommer nok etter hvert - i godt tid før 2014.

Det er lett å spå - spesielt om framtida.

Historier

Børnebiblioteket lever af at formidle historier. … stimuleret alle sanser af alle former for fortællinger, på alle niveauer af læsesværhedsgrader.

- Vores oplevelse er, at børn har lyst til at læse, til at opsøge viden, til at få læst historier op, til at møde nye mennesker, til at røre ved historien i fysisk form, til at møde andre mennesker og til at lytte til deres historier.

Formidling

Børns medieforbrug har imidlertid ændret sig drastisk inden for de seneste ti år. Særligt computerens og internettets udbredelse og ligestilling med bøgerne rykker ved den klassiske børnekulturformidlingsidé og ved bibliotekets funktion, blandt andet fordi en del af biblioteksbetjeningen nu foregår på nettet.

Det betyder, at der i dag ofte eksisterer en kløft mellem det, som børnene foretager sig på biblioteket, når de besøger det, og den formidlingstradition, de fleste biblioteker repræsenterer.

Som foreldre, så barn

Rpporten viser tydelig hvor mye foreldrene betyr.

Barnas kulturelle valg formes av foreldrenes bruksmønstre - et typisk Bourdieu-motiv. Selv i de velmenende og uvanlig egalitære skandinaviske samfunn sørger oppvekst i familie for at kulturelle ulikheter blir reprodusert fra generasjon til generasjon.

Ifølge den seneste kulturvaneundersøgelse følges børn i stigende grad til biblioteket af deres forældre. Familien som målgruppe er derfor vigtig i udviklingen af folkebibliotekets betjening af børn. Familien er den mest afgørende faktor for børns kulturvaner og uddannelsesvalg.

De tre aktivitetene som blir mest påvirket, er Konsert/Musikkfestival; Regelmessig avislesing og Hyppig bruk av folkebibliotek. Jeg gjengir tallene fra Tabell 5 i avsnitt 6.2:

Andele af børn, der har deltaget i forskellige kultur- og fritidsaktiviteter, afhængigt af, om deres forældre har deltaget eller ej,

Jeg har ordnet aktivitetene etter økende foreldreinnflytelse (målt ved forholdet mellom de to prosenttallene)

Lav foreldreinnflytelse
(forholdstall under 1,5)

• Dyrker sport/motion mindst fire timer pr. uge (1): 37 prosent - 33 prosent
• Barn 10-15 år: Læser romaner mv. (hver uge): 52 - 43
• Barn 10-15 år: Læser ugeblade (hver uge): 45 - 36
• Spiller computerspil næsten hver dag (3): 41 - 31

Midlere foreldreinnflytelse
(forholdstall 1,5 - 2,0)

• Sportsarrangement som tilskuer (seneste mdr.): 46 - 29
• Hører radio mindst 1/2 time på en hverdag (2): 28 - 17
• Ser video eller dvd flere gange om ugen: 63 - 37
• Ser tv mindst to timer på en hverdag: 45 - 25
• Benytter internettet i fritiden næsten hver dag: 35 - 19
• Anden slags museum: 69 - 36
• Kunstudstilling/museum: 62 - 32

Høy foreldreinnflytelse
(forholdstall over 2,0)

• Teater: 54 - 27
• Spiller eller synger selv: 57 - 26
• I biografen (seneste mdr.) : 58 - 26
• Folkebibliotek (hver mdr.): 66 - 29
• Barn 10-15 år: Læser avis (hver uge): 25 -10
• Koncert eller musikfestival: 41 - 16

Det første tallet viser hvor stor andel av barna som har deltatt i løpet av det siste året dersom far eller mor har deltatt. Det andre tallet viser hvor stor andel av barna som har deltatt dersom far eller mor ikke har deltatt.

Kilde: Bille et al. (2005). Tall fra 2004 (pct). Notene betyr:

1. Forældre dyrker sport eller motion mindst en til tre gange om måneden
   
2. Forældre hører radio mindst to timer om dagen
3. Forældre spiller computerspil næsten hver måned.

Meget interessant!

Ressurser

• Framtidens bibliotekbarn. Buskerud Fylkesbibliotek - Friday 04. April 2008

VEDLEGG

Moderne markedsførere deler gjerne befolkningen inn i sosio-kulturelle grupper. I Danmark - forteller rapporten - har Gallup delt befolkningen i otte segmenter på basis af en række spørgsmål om deres holdninger og værdier. :

• Det moderne segment: Karriere, velbjærgede, luksus
• Det moderne-individorienterede segment: De dynamiske unge, sin egen lykkes smed, pionerer
• Det individorienterede segment: Begrænset samfundsinteresse, mange yngre, jyder og mænd [I Norge måtte vi vel sagt striler i stedet for jyder]
• Det traditionelle-individorienterede segment: Gør-det-selv og havearbejde, teknologiskepsis, fædrelandskærlighed, pensionister
• Det traditionelle segment: Hjemlige sysler, traditionelle familieværdier, ældre
• Det traditionelle-fællesskabsorienterede segment: Helsekost og økologi, velfærdssamfundsstøtter, it- og teknologiskepsis, skrabespil
• Det fællesskabsorienterede segment: Social ansvarlighed og medmenneskelighed, den politiske og grønne forbruger, helse, økologi og ernæring
• Det moderne-fællesskabsorienterede segment: Kulturkonsumenter, akademikere, samfundsengagerede idealister/humanister/vagthunde

Spørsmål

• I hvilken grad er folkebibliotekenes kultur og tjenester rettet inn mot hver av disse kategoriene?
• Og hvordan skal den typiske bibliotekar plasseres?