SK 3/08: Sosialkontor for glemte forfattere

Danskene svinger seg friskt i debatten.

Den nye biblioteksjefen i København vil rydde plass for publikum og nye medier. Ukurante bøker skal settes i magasin. I dette dødens forværelse kan de angre sine synder mens de venter på å bli kassert.

Det skjer som kjent i det stille, når uroen blant publikum har lagt seg.

Pernille Schaltz har blitt angrepet av kulturministeren og forsvart av bibliotekdirektøren. Det er glimrende. Endelig blir konflikten mellom den gamle og den nye tenkemåten skikkelig artikulert på høyt nivå.

Debatten viser, at der er nogle afgrundsdybe holdningsmodsætninger i debatten om, hvilken rolle bibliotekerne skal spille. Der er simpelthen uenighed om, hvad bibliotekernes formål er/bør være. …

Identitetsbobler

To av mine danske kolleger, Jack Andersen og Nanna Kann-Kristensen, har skrevet en utmerket artikkel om bibliotekets framtid (Information 17.1.08), og jeg klipper noen gode formuleringer derfra:

Det er ikke nok at skulle fungere som socialkontor for smalle forfattere.

Biblioteket er i sig selv en social teknologi, ….

Derfor skal biblioteket arbejde med at designe biblioteksrummet og samlingen i kultur- og identitetssfærer frem for stive reoler og rigide systematikker.

Det er nok helst folkebibliotekene forfatterne tenker på.

Fagbibliotekene må også omstille seg, men siden disse bibliotekene er langt mer målrettede (instrumentelle) organisasjoner, stikker ikke identitetskrisen like dypt. Ordet «læringssenter» har møtt motstand, men jeg har ikke sett noen faglig motvilje mot selve virksomheten.

Biblioteksudvikling i det 21. århundrede er … et spørgsmål om at kunne håndtere og formidle kulturer og oplevelser, forskellige vidensmedier og menneskelig identitetsdannelse.

Alt dette kræver et personale og en bibliotekaruddannelse, der tænker i design af rum for viden, kultur og oplevelser.

Det lar seg høre. Men bibliotekarene bør nok sørge for en solid faglig plattform som er deres egen – jeg tenker selvsagt på kunnskapsorganisering og informasjonsarkitektur – når de skal samarbeide med profesjonelle designere og arkitekter. Halvamatørene har ingen stor framtid foran seg.

Statistikk og styring

I biblioteksstatistikken kan man hvert år aflæse bl.a. udlånstal, indkøb og økonomi. Disse facts, som er tilgængelige for enhver politiker, forfatter, forlagsdirektør eller biblioteksforsker taler deres tydelige sprog:

Udlånstallet falder, og andelen af digitale medier og elektroniske ressourcer stiger.

Hva sier disse målingene om bibliotekets oppfyllelse av formålsparagrafen? Foreløpig svært lite.

Løsningen kan være at finde nye målemetoder, opstille klarere mål og skabe en bedre sammenhæng mellem bevillinger og mål.

ABM-utvikling har invitert til et samarbeid om indikatorutvikling i folkebibliotek. Dette er dels en politisk og dels en teknisk oppgave.

Den tekniske siden krever «bare» solid kompetanse i statistikk og samfunnsfaglig operasjonalisering. Boka Measuring quality fanger opp mye av den relevante fagdebatten. Den politiske siden er en annen skål.

Indikatorer avspeiler målsettinger. Når folk samles for å utvikle indikatorer, vil arbeidet synliggjøre alle ulikheter som finnes i forhold til folkebibliotekets målsettinger. All operasjonalisering bidrar til debatt – fordi den tvinger oss til å vise kortene. Dette er en stor fordel.

Der er behov for, at både politikere og biblioteker kommer i gang med en fordomsfri debat om, hvilken form for samfundsmæssig, kulturel og demokratisk vidensinstitution, de gerne vil være i fremtiden.

For å velge indikatorer, må vi bearbeide våre faglige motsetninger – ikke gjemme dem under teppet. Den vellykkede utviklingen av indikatorer i Tyskland (BIX) og det nokså mislykkede britiske forsøket på felles indikatorutvikling viser dette ganske tydelig.

Gamle og nye allianser

Det er vigtigt, at denne debat ikke køres ud på et sidespor af personer, der primært taler bogens sag, men at debatten angår bibliotekets sag.

De to danske lærerne tenker som jeg: bokas, forfatternes og forlagenes sak er ikke lenger identisk med brukernes, bibliotekarenes og bibliotekenes sak. Vi kan samarbeide om mye, men vi kan også komme i konflikt. Kampen om NDLA er et nærliggende eksempel.

Uansett tror jeg 2008 blir et livlig og lystig år for fagmiljøet. Veiene deler seg, og stadig flere folkebibliotek blir nødt til å velge retning. Bibliotekene i København og Stockholm har bestemt seg for å satse digitalt. Men har de valgt riktig eller galt?

Posten er en videreføring av Bok eller tekst i København

Ressurser

Eksterne

• Bøkene skal ha motstand. Buskerud Fylkesbibliotek
• Pernille Drost og Kresten Schultz Jørgensen. Biblioteker – fra afvikling til udvikling
• Debat om Hovedbiblioteket
• Debat om fremtidens bibliotektilbud

Interne

• Boka snubler i byene
• Bøkenes fall – størst i større kommuner
• Bok eller tekst i København
• Danmark som benchmark
• Bokberget støver ned

Indikatorer

• Roswitha Poll og Peter te Boekhurst. Measuring quality. Performance measurement in libraries. München: Saur, 2007. (= IFLA publications 127).
• Det svinger av BIX
• Lys og luft på biblioteket

VEDLEGG 1

Foredrag fra 2005

Jeg hedder Pernille Schaltz, og jeg arbejder som Udviklingschef på Det Nordjyske Landsbibliotek, og jeg er inviteret her i dag for at give et bud på fremtidens hybride bibliotek. Les mer ….

VEDLEGG 2

Fram med boka

… udelukkende at stille bøger til rådighed i lange rækker af reoler som i et andet depot hører fortiden til.

Bogen – og her er tale om både den populære og den »smalle« bog – skal i langt højere grad formidles, den skal frem, den skal ud og ikke bare stilles til rådighed.

I det fysiske rum sker det f.eks. gennem tematiske udstillinger, hvor bøgerne frontvendes, gennem udstillinger, hvor lånerne anbefaler bøger eller gennem aktiviteter som læseklubber eller bogcafeer, hvor kvalitetsdiskussioner mellem bibliotekarer og borgere blomstrer.

Kilde