Plinius

fredag, juli 22, 2011

P 121/11: Danmark heiser flagget

Filed under: debatt — plinius @ 7:58 am

I Danmark har nasjonalbibliotekaren flagget overgangen fra et papirbasert til et digitalt bibliotek.

2009 blev epokegørende, da Det Kongelige Bibliotek i dette år tog de sidste skridt til på afgørende områder at blive det totale digitale national- og universitetsbibliotek.

Selve digitaliseringen av bibliotekets operasjoner og materialer har pågått i flere tiår.  Disse prosessene vil fortsette langt opp mot 2050. Samlingene er enorme. Det Kolding Nielsen markerer er endringen i identitet, forståelse og arbeidsformer. Gutenberg er det som var. Nettet er det som kommer. På ett eller annet tidspunkt må bibliotekfeltet vende blikket framover. I fjor var tida inne i Danmarks ledende bibliotek.

Hvordan nu det? Biblioteket er jo da i høj grad stadig fysisk, de fysiske aspekter fylder stadig meget i de flestes bevidsthed, mange aktiviteter giver sig fysiske udslag eller er fysiske, d.v.s. forankret i noget man kan se, føle og opleve fysisk. Og er biblioteket ikke stadig et hybridt bibliotek?

Jo, naturligvis, og det bliver det ved med at være. De fysiske aspekter vil altid spille en afgørende – og i nogle henseender en dominerende – rolle for Det Kongelige Bibliotek, men vægtforskydningen imellem de fysiske elementer og komponenter, om man vil, og de digitale blev på de sidste centrale felter afgørende forskudt i 2009.

Mange har sett dette komme. Bibliotek 2020, som Statens bibliotekhøyskole arrangerte i 1991, pekte i riktig retning. Negropontes bok, basert på erfaringene fra MITs Media Lab, heter Being digital [Wp]. Den ble publisert i 1995. Den amerikanske dataforeningen ACM har forberedt seg på digitale arbeidsformer siden 1996.

Bibliotekene er tyngre å snu. De er fortsatt forankret til det trykte ordet gjennom sine samlinger. Nostalgiske bibliotekarer kjemper for papirboka med hjertet i halsen. Samtidig trekkes de mot det digitale gjennom kataloger og gjenfinningsverktøy.

Andre institusjoner vakler også framover. Universiteter og høyskoler kaster bort tida på læringsplattformer fra forrige generasjon. Staten vil forenkle kontakten med publikum uten å forandre sine egne arbeidsformer. Gjør som vi sier og ikke som vi gjør.

Skolen har fått marsjordre fra departementet: IKT i alle fag. Gjør som vi sier og ikke som vi gjør.

Lærerne svarer med å be om kurs. De er for gamle til å lære noe nytt på egen hånd.  Det er elevene som har ansvar for egen læring. Gjør som vi sier og ikke som vi gjør.

Ressurser

Vedlegg

Det afgørende er ikke, at alt skal være eller fremtræde digitalt – Det Kongelige Bibliotek får efter min bedømmelse f.eks. aldrig digitaliseret alt i sine fysiske samlinger – men, at den digitale tilgang er den primære, den dominerende, overvejende eller eneste tilgang. På alle områder– med én undtagelse – er det nu tilfældet, og dermed mener jeg, at Det Kongelige Bibliotek som bibliotek primært er et digitalt bibliotek, uanset dets ”brand”som fysisk bibliotekgennem bygninger og fysiske samlinger.

Definitioner på det digitale bibliotek

Hvad skal vi så forstå ved det digitale bibliotek?

Jeg har gennem årene set mange definitioner og udformninger, hvoraf de fleste blot repræsenterer det fænomen, at man har en digital indgang og et begrænset tilbud af digitalt indhold, der som oftest kun afspejler en meget beskeden del af bibliotekets opgaver og aktiviteter. Andre har de facto defineret det digitale bibliotek som det, der eksisterer digitalt og derfor kan tilbydes og formidles digitalt. Begge definitioner er alt for begrænsede og svarer ikke til virkeligheden i dag.

Ved det digitale bibliotek i Det Kongelige Biblioteks forstand forstår jeg et bibliotek, der overordnet, principielt og i alle afgørende henseender – med én undtagelse – styres, forvaltes og administreres digitalt, hvor indgangene eller adgangene er digitale, hvor informationerne og den personuafhængige formidling om biblioteket, dets opgaver, indhold og funktioner i tilstrækkeligt og/eller udtømmende forstand er digital, hvor kommunikationskanalerne til brugere, myndigheder og hinanden er digitale og i juridisk forstand som sådanne forpligtende og bindende, og endelig at væsentlige dele af indholdet – dette er undtagelsen – kan findes digitalt.

Nogle vil måske sige, at det kun er i teorien, for papiret findes og bruges jo stadig, hvilket er rigtigt, men det er kun af praktiske grunde. Administrativt, politisk, juridisk, organisatorisk og praktisk udføres arbejdet både kvantitativt og kvalitativt på alle områder – undtagen i den fysiske håndtering af den fysiske kulturarv i magasinerne – nu digitalt, og bibliotekets opgaver og virksomhed skal dermed også i arbejdsgange, -rutiner og i mental henseende planlægges, tænkes og udføres digitalt.

Erland Kolding Nielsen

Legg igjen en kommentar »

Ingen kommentarer så langt.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s

Opprett en gratis blogg eller et nettsted på WordPress.com.

%d bloggers like this: